El Teide
|
Overnatning i bjerghytten 'Alta Vista' i 3200 meters højde.
Det kræver en bestilling
at overnatte i hytten.
Se mere her.
Vi havde planlagt at overnatte og så vandre en dag.
|
|
|
Pico de Teide, Spaniens højeste bjerg med sine 3718 m.o.h. ligger i
vulkankrateret 'Las Cañadas' som er et af verdens største. Området blev
nationalpark i 1954.
Der er flere
vandrestier i krateret, derligger i ca 2500 meters højde, men ingen gode kort.
Bus 342 kl 9.15 fra 'Estacion de Guaguas' - busstationen i
'Playa de Las Amèricas' - kører til 'Las Cañadas'
og videre til 'El Portillo'. Den holder passende ved kabelbanen
på vejen. Den kører til gengæld kun den ene gang.
Retur fra 'El Portillo' kl 15.15.
Turen op ad bjergene, op over skyerne og igennem krateret er
imponerende.
Det koster 3000 pts pr person, at blive løftet yderligere 1 km
op ad El teide til ca. 3500 m.o.h. med kabelbanen.
De sidste 200 m til toppen kræver en
tilladelse
da sliddet på selve toppen er blevet for stort.
Heroppe lå spredte
klatter af sne.
Sammen med de andre turister, nød vi udsigten. Kiggede
ned på skyerne der ganske dækkede øen mod
øst og nordøst.
Herfra gik det så nedad til hytten 'Alta Vista' der ligger i
3.200 m. Her var sightseeingturisterne siet fra og der
var ikke trængsel på stien. Mødte kun få i dette
sorte landskab. Lavasten. Ikke andet. Som at gå i koks -
lyder også sådan. Fascinerende! Pænt stykke vej ned til hytten -
må være alt det zigzag. Vi nåede hytten ved 15.30 tiden.
Af med støvlerne. Der var lukket fra 8 til 17 havde vi fået
at vide. Kiggede på omgivelserne og faldt i staver over udsigten.
Der lå en del sne. Og solen var ellers godt varm. Helt helt stille.
Fantastisk!
Lavede kaffe på Trangria'en og kort efter dukkede hyttemesteren
op. Kl 17 var vi installeret. 'La Vista' er en flot hytte med en
stor hall og 2 sovesale, køkken og toiletter. Kun den ene sal var i
brug. Der var kun 5 besøgende foruden os.
Havde ikke været nødvendigt at købe tilladelse på forhånd.
2 af de andre købte på stedet. Oplysningen om at, 'der er intet
deroppe, ingen køkken, ingen vand' var heller ikke rigtig.
Køkkenet var udstyret
med 2 gasbrændere og der var rindende vand - om end man blev bedt
om at spare på det!
Der var ganske køligt indendøre, kun ca 10 grader. Sovesalen
var med alkove køjesenge og ganske hyggelig. Der var dynetæpper,
men det blev alligevel nødvendigt med soveposen for at holde varmen
gennem natten.
De der havde 'pas' til toppen, drog afsted kl 5 i bælgravende
mørke for at se solopgangen deroppe fra. Vi 'nøjedes' med skuet fra
bænken ude foran hytten med en kop kaffe i hånden. Smukt.
Morgenstjernen lysende klar. Natten havde i øvrigt bragt et
væld af stjerner.
Pakkede rygsækkene og gjorde klar til at gå nedad.
Vi kunne se flere stier ud i krateret og
havde snakket om hvilken vi skulle vælge. Èn gik S/Ø mod kabelbanen,
en anden N/Ø mod en lille by man kunne skimte i det fjerne og en
tredie så ud som en lille rundtur.
Vi havde besluttet os for stien mod den lille by 'El Portillo'.
Det var også her bussen startede hjemturen.
Holdt flere små hvil på turen ned for at betragte det storslåede
skue.
De sorte lavasten blev til grus, da det begyndte at flade ud.
Små totter af stride vækster begyndte at dukke op. Næsten nede fra det
stejle stykke, delte stien sig. Det var ikke helt så let at hitte
rede i stierne som vi havde set fra oven. Et skilt viste at vi
fulgte sti nr 7, ingen numre på kortet... men retningen god nok.
Lidt længere nede blev vi indhentet af sulten og vi lavede en
medbragt risret på Trangria'en. Vi var nået til det sted, hvor
stien deltes. Vi regnede med, at no. 6 var den til El Portillo.
Vi var i lidt i tvivl om vi kunne nå byen inden 15.15 til busafgang.
Vi havde ikke oppe fra kunnet se, hvordan stien slangede sig igennem
landskabet, men der burde være tid nok. En mand kom ad sporet
fra 'Portillo' og kunne fortælle at han havde været 1½ time om det, så
vi havde god tid.
Landskabet ændrede karakter. Meget gruset, med klipper der stak op
rundt omkring. Store klumper af lava umotiveret spredt omkring.
'Teideæg' kaldes de. Opstået som følge af sneboldseffekten under
et udbrud. - Lave stride buske og spredte klynger af gule blomster.
Betagende. Stridbart. Tørt. Solen lige oven over!
Ved 14 tiden delte stien sig igen. Havde et par gange skimtet byen,
og var tæt på - vi kendte retningen - men hvilken sti førte mod byen.
Ingen havde den rigtige retning, og ingen hjælp fra kortet. Vi valgte
forkert og ville være kommet ud på landevejen et par km. syd for byen.
Vi skråede igennem terrænet og fandt frem til 'El Portillo'. Her
ligger et informationscenter for national parken og en botanisk
have med vækster og stenarter fra parken.
Se nogle billeder!

|