Waymarking af The Lycian Way. Den første langdistance vandrerute i Tyrkiet.
Patara.
Vi mødtes alle, på nær israeleren Moshe, i Fethiye mandag eftermiddag og blev kørt til Patara tæt på det sted, hvor vi skulle starte vores arbejde dagen efter.
Vi overnattede på Hotel Dardanos i den lille landsby Gelemis. Patara refererer ikke kun til ruinerne af byen, der blev bygget som havn for Xanthos, men også til den ca 12 km lange fine badestrand og nogle gange også til den nuværende landsby Gelemis.
Stranden ligger 2-3 km fra landsbyen og der er en lille parkeringsplads lige inden stranden. Der skulle køre en Dolmus flere gange om dagen mellem stranden, ruinerne og Gelemis. Man må ikke opholde sig på stranden eller ved ruinerne efter kl 19.
I Gelemis, der er en lidt Klondyke-agtige landsby, hersker en aldeles afslappet stemning. Her er restauranter, små hoteller, pensioner og forretninger.
Hotel Dardanos, hvor der ikke var 'brug for' lås på dørene til værelserne, har en lille hyggelig restaurant og bar i tilknytning og står endvidere bag 'Dardanos Travel', der tilbyder fritidsaktiviteter i området, bl.a. ridning og Truck safari. Links her...
Efter aftensmaden orienterede Kate om projektet og programmet for de følgende dage. Vores lille gruppe var blevet udvidet med yderligere to personer, da en tysk journalist og fotograf fra et tysk friluftsmagasin var stødt til. De skulle følges med os i tre dage med henblik på, at lave en artikel om turen og The Lycian Way.
Efter briefingen i den lune tyrkiske aften gik snakken lystigt og ubesværet i selskabet. Vi fik lært hinanden lidt at kende over et par Efe's inden vi gik til ro under myggenettet, der var spændt ud over sengen.
Der er en del myg pga det inddæmmede område. Dræningen af deltaet blev indledt i 1920 og der blev plantet en del Eucalyptos for at holde på jorden. Et forsøg på at bygge en lufthavn i 1992 strandede heldigvis, da landingsbanen sank.
Videre til Islamlar
