BIESZCZADZKI PARK NARODOWY

POLONINA CARYNSKA. 16 - 17 km ialt. WIEKEL RAWKA. 18 - 19 km ialt. TANICA. 15 - 16 km ialt. September 1998. Fra turdagbogen:

Fredag
Kl 7.30 i Swinoujscie. I terminalen har de polske baner PTK billetsalg. Billet til Krakow. 78 zloty per næse. Omregnet ca. 160 kr. - For en 763 km lang tog rejse! -
Afgang kl 9 i et halvkoldt - helkoldt - tog. Flere og flere rejsende lige inden Sczczecin. Resten af vejen var toget fyldt hele tiden. Hyppig udskiftning med tumult til følge. Også gangene var fyldt. Toget havde buffetvogn.

Nåede Krakow kl 21.30 efter tolv en halv times togrejse. PTTK, den polske pendant til Dansk Vandrelaug, har et infokontor tæt ved stationen, hvor vi håbede at kunne få oplysning om overnatningsmuligheder, men der var lukket! Vi fandt dog natlogi tæt ved; PTTK driver også, eller er med i Dom Tourizsty, et hotel med mulighed for at leje sig ind på et 6 sengs rum. 30 zlt for en seng.

Lørdag
Morgenmad i restauranten. Afsted til stationen for at finde ud af tider til Sanok. Den første afgang der passede os var kl 00.10. Det gav så en dag i Krakow. Vejret herligt lunt og sol. Stillede vort gear i boks på stationen, købte billetter til Sanok 244 km længere mod sydøst, for 24 zlt- altså ca 50 kr pr næse - og gik ud for at kigge på den gamle bydel. Vi skulle skaffe os et kort over Bieszczadzki. Kort er meget billige. Omkring otte, ti kr. pr kort!
Læs lidt om Krakow,se nogle billeder, klik!

Søndag
Kl 0.10 - "Bieszczadzki Ekspressen", skulle tjene som natlogi og rejsemiddel. Havde en kupe for os selv, der var ikke mange rejsende! Blev kun vækket et par gange eller tre af billetkontrol, noget som de virkelig dyrker hernede.

Mørkt og vådt, mens toget langsomt slingrede de sidste af 244 km. mod Sanok. - Ikke meget ekspres! - Ankom kl 6.00! En mand stak hovedet indenfor og lirede en hel masse uforståeligt af sig, det var noget med "autobus" og "Ustrzyki Gorne"! - Ustrzyki Gorne - Den lille bjergby, "hvorfra al vandring udgår"! - Vi tog med.

Det blev til en køretur på halvanden time op og ned ad små bjerge. Det var vådt og regnfuldt, så der var ikke meget at se!
Kl 7.30 blev vi sat af "in the middle of nowhere".

Et vejkryds. Bjerge hele vejen rundt. Grå drivende skyer dækkede alle toppene, det blæste og småregnede. Udsigt til en købmand , en moderne murstensbygning, to rækker af sammenflikkede træskure, der også var købmænd... I fortsættelsen ad den vej vi var kommet lå tre bjerghuse i sten, der alle var barer og disco!? - Høj musik strømmede ud fra den første bar. !

Vore rejsefæller forsvandt i forskellige retninger. Gik et lille stykke tilbage ad den vej vi var kommet. Her lå "Kremaneros" - hvad det så var - en slags restaurant, også et slags kvarter for "rangere", en barak og et militærtelt udenfor, et par militært udseende jeeps! Et vandrehjem? - Men der så meget lukket ud!

Hotel Bialy

Tilbage til vejkrydset. Et stykke ud ad en anden vej, kom vi til Hotel Bialy! Det var et vandrehjem med 4 sengsrum. Gik ind for at høre om plads. Lidt af et job, for kvinden i receptionen forstod hverken engelsk eller tysk. Købte os ind for to nætter. 16 zlt per næse. Travede så lidt rundt i "byen". Der ankom flere minibusser med rygsækkere.

I umiddelbar sammenhæng med Kremenaros, lå en slags natur lejrplads. Der var ingen telte. Så ud som om det var lukket. Havde jo læst, at sæsonen stoppede 1/9!

Der var imidlertid kommet lidt liv i "byen". Vi var snarere kommet for tidlig end for sent. Ville prøve at finde et sted at slå teltet op når de to døgn var gået!

Er lidt overraskede over trafikken! Havde jo læst, at det skulle være en af Polens ødeste egne!
Slentrede ud ad den vej vi først var ankommet, og fandt en campingplads åben. Kun 2 andre telte på hele pladsen.

Tilbage på Bialy, var vore værelsesfæller kommet og lå i deres soveposer. Prøvede at få varmen. De to polske gutter havde været ude i bjergene og var kommet våde og kolde hjem! De havde været her mange gange, også om vinteren, og var et par garvede vandrere.

De havde i dag været på vej til det højeste bjerg i Bieszczadzki, det 1346 m høje Tarnica, men havde måttet opgive fordi de næsten ikke kunne holde sig fast på grund af blæsten. Sigtbarheden havde været så dårlig at "you could see your nose only"! Hmm. Vi må håbe på bedre vejr i morgen.

Mandag
POLONINA CARYNSKA

Vi vil prøve en sti, som vi fandt lige ved siden af vor kommende camp. Fører i NV retning mod 3 toppe hhv. 1107, 1238 og 1297 m. o.h. og udgør Polonina Carynska.

Betalte 1 ½ zlt hver ved kontrolposten. - Vi er jo midt en nationalpark! Første del langs med floden Wotosaty meget mudret og smattet.

Begyndte at gå opad, opad. Ingen blæst her i læ af de mange bøgetræer. Sine steder var stigningerne ret kraftige!

Jo højere des mere tåge. På vej op i skyerne. Stadig gennem bøgeskov, tæt skov, men med tydelig markeringer. Omkring de 1000 m var det slut med træerne og gik nu i skyerne på åbent terræn. Her blæste det til gengæld voldsomt og temperaturen var faldet fra 12 grader ved start til 7 - 8 grader. Sigtbarheden meget ringe. Kunne måske se en 15 - 20 m frem.

Nærmede os den første "knold" på 1107 m, det blæste en pelikan, med kraftige vindstød! Stadig kunne man kun se stien lige foran sig. Mødte nogle stykker på vejen, nogle på vej op lige som os, andre der var på vej ned.

Kiggede ud i skyerne, hvordan der mon egentlig så ud? Skyerne spredtes pludselig og åbenbarede et view ud over landskabet. I næste nu, lukket igen. Det gik ikke meget hverken op eller ned. Vi gik bogstaveligt på ryggen af bjerget. En lille meter var stien bred, stenet og mudret. Kunne ikke se noget som helst til siderne! Sigtbarheden var blevet endnu mindre!

Mødte flere på sporet. Nogle slæbte afsted med rygsække, andre uden lige som vi, alle store smil på! Var også fedt at mærke elementerne! Temperaturen var omkring 5 grader.

Stadig på ryggen af bjerget. Sine steder er stien ikke engang en meter bred, og meget smattet og mudret.

Vel er det ikke Everest, men mindre kan godt gøre det. Føler sig enormt godt tilpas. Selve toppen var bred og skrånede kun svagt. Over den højeste top på 1297 m., hvorefter det så småt begyndte at gå ned. Meget, meget glat i mudderet, men undgik at ryge på røven på vej nedad bjerget.

Ned til træerne og igen gennem tæt bøgeskov. Helt stille nu på læ siden. Nede under skyerne var der flere steder et flot view ud over bakkerne.

Kl 15.45 nede igen. I Brzegi Gorne, ikke en by, men et sted, hvor flere stier mødes med landevejen. Kan fortsætte ad rød sti på den anden side, op på en ny ryg der hedder Polonina Wetlinska, stadig i NV retning.

Men vores tur slutter her og et vejskilt forkynder, at der er 6,6 km til Ustrzyki Gorne.
Kommer forbi et andet skilt der viser 8 km!? Føltes nu snarere som 10. Tilbage 17.30!

Tirsdag
WIELKE RAWKA

Oppe 6.30! - Vejret? - Bedre ser det ud til, blæser måske knap så meget!? Kl 8.45 checkede vi ud. Det kostede os 60 zlt at bo der 2 nætter. - Ikke langt til campingpladsen. -

Så gjaldt det Rawka! Wielke Rawka. En top på 1302 m tæt ved grænsen til Ukraine og Slovakiet. 10.45 afsted. Frisk ud ad landevejen. Stadig god blæst.Skyer driver forbi toppene. En gang i mellem lidt spredning, lidt mere lys.

En halv times vandring, kontrolposten og betale. Først let stigning gennem granskov, så bøgeskov. Halvanden til to kilometer meget mudret og smattet terræn. Så begyndte den rigtige stigning. Steg 400 meter. Sine steder var stigningsprocenten 40 - 45 grader, andre 60 - 65! Det var ret sejt.

Nåede de 1000 m og kom ud af skoven. Kigge op mod toppen, der i næste nu dukker frem af skyerne. Også solen kiggede frem. Blæste meget, temperaturen 8 grader. Klokken 14 nåede vi så toppen Wiekel Rawka 1304 m! Koldt, 5 grader og megen blæst. Skyer og ringe sigtbarhed, men en gang imellem spredtes skyerne og åbenbarede et view ud over landskabet. Flot syn! Så blev der lukket af igen!

Gik stik syd mod grænsen til Ukraine. Grænsepæle dukkede op i tågen. Og bjerge når skyerne lige spredtes et kort øjeblik. Vi trådte lige indenfor i Ukraine og tog et par billeder, inden vi igen på den polske side, gik mod sydvest for at nå det punkt, hvor også den slovakiske grænse blander sig. På Krzemieniec, 1221 m o.h., mødes de tre grænser. En tur på ¾ times vandring, først jævnt ned for så at slutte af med stigning.

Tilbage på toppen af Rawka. Pludselig spredtes skyerne og vi kunne se Ustrzyki Gorne langt ude i øst gennem kikkert. Begyndte nedturen. Mange steder meget glat af mudder, men det gik godt. Ingen uheld! Lunere som vi bevæger os ned ad. Her i skoven når blæsten ikke rigtig ind. Der bliver stille. Meget stille. Det er en kontrast til den konstante susen højere oppe på bjerget!

Turen ned tager 2 timer og kl 17.30 står vi på landevejen igen. En halv time senere er vi tilbage på campen.

Onsdag
TANICA!

Kl 7. Hvordan er vejret? - Bedre, der er stadig skyer, især på toppene, men også glimt af blåt! Det blæser stadig kraftigt! Kl 8.30 bryder solen igennem!

Det er så Tarnica det gælder. 1346 m o.h.! - 6 toppe på henholdsvis 1243, 1268, 1293, 1315, 1286 m o.h., og så selve Tarnica 1346 m efter omkring 7 - 8 km i SØ'lig retning!

Vejret blev ret godt. Den lille forbedring vi har anet fra dag til dag, slår rigtig igennem nu! Vi kan se bjergene nu! - Kan også se den første top på sporet i dag. - "Hvad var der egentlig i vejen med Holland?"!-

Ikke så meget stigning de første par kilometre. Flot landskab. Bøgeskov, som på de andre ture, men nu i nyt lys på grund af solen.

Stigningen voldsommere. Som de andre dage var dele af opstigningen rimelig barsk, men belønningen for alle dagenes mas dukkede her frem, da vi kom ud på åbent terræn i knapt 1100 meters højde.

Et skue så flot i alle retninger. Alle toppene kunne ses. Man kunne se milevidt omkring! Nåede kort efter den første top på 1243 m. Kunne se begge de forgående dages toppe. Mod NV Polonina Carynska. Ganske tydeligt. I kikkerten kunne vi se folk vandre på sporet, hvor vi havde gået. Kunne genkende ruten opad, kunne huske svingene og kursændringerne!

Lidt længere mod vest Rawka. I vestlig og sydvestlig retning var det bjergene i Ukraine der langt ude i horisonten forsvandt i tåge dis. De så store ud.

Men altså yderligere 5 toppe på rad og række, ikke med så store dyk imellem. Stadig en 1 ½ times vandring og en stigning på 100 m over nogle små huk. Sådan så det ud på kortet!

kl 13.30 startede sidste seje del. Her var små stejle kravleture. Anden top 1268 m. Videre hen mod næste lidt højere.

Efter sidste top gik det stejlt ned, og i dalen krydsedes 4 spor! Et mod SV til Wotosate, et mod NØ der fortsætter nedad en km, for derefter at gå opad mod Krzemien i 1335 m højde, derefter dreje mod NV og så fortsætte hen over 3 toppe over 1200 m. Bjergryggen Bukowe Berdo!

Sporet vi kom fra og endelig den mod S / SV der ville føre os til toppen af Tarnica. Sidste stræk var sejt. Det var stejlt, men det var absolut anstrengelserne værd. Klokken 14.45 blev toppen nået. Tanica! Storslået udsigt til alle sider. Kunne mod S / SV se langt langt ind i Ukraine.

Turen ned beregnet til 2 ¼ time og gik ubesværet!

Torsdag
Kl 6, lavede kaffe og begyndte at pakke. Checkede ud kl 8.45 og betalte 37.60 zlt for 2 nætter.

Gik ned til "byen", vejkrydset, for at vente på kørelejlighed til Sanok. Vi skulle være i Sanok inden kl 13, hvor toget til Krakow afgik!

Vi var ikke de eneste der ventede. En minibus arriverede og landede endnu nogle folk. Vi tog plads og ventede. Chaufføren prøvede at kapre kunder til turen, mellem de folk som drev rundt, så han kunne køre med fuld last. Det lykkedes og kl lidt i 10 var vi på vej. Kiggede en sidste gang på det smukke landskab, mens mini'en tog hul på ca. 70 km. Der lå flere rigtige store hoteller på vejen væk fra Bieszczady. Om føje år..

Sat af ved stationen i Sanok kl 11.30 og betalte 16 zlt i alt for turen. Billetter til Krakow, 48 zlt for 2, vi havde ikke penge til at købe længere. Skulle ankomme til Krakow 18.26 og kl 19.03 afgang mod Swinoujscie. Lige på den anden side af stationen, kunne man både veksle og købe ind i de mange småboder.

Kl 13.05 toget på vej mod Krakow. Rettidig ankomst. 18.22 sharp! Hurtig ud i byen at veksle, købe billetter mad og drikke og tilbage igen.

En 13 timers lang togtur begyndte. Mange rejsende på hele turen. Ved 7.30 tiden endelig i Swinoujscie, kl halvti ombord og direkte til cafeteriet og bestilte kaffe, og mer kaffe!

Hele hjemturen, siden Ustrzyki var foregået i solskin. Og denne morgen havde også bragt en dejlig dag. Næsten ingen vind og klar blå himmel.

Men da vi nærmede os København kom der skyer, solen forsvandt bag flere skyer og snart lignede det sig selv. Gråt! Kl 1930 gik vi fra borde!