lines Du er her > vandreture start > 10 år med erikpetersen.dk og inspiration til vandreture

Marts 2011
10 år med erikpetersen.dk og inspiration til vandreture.

Det har været fantastiske 10 år. Masser af oplevelser både med vandring og med hjemmesiden.

Interessen for at vandre, og for at lave hjemmeside, var startet op nogenlunde sideløbende og fusionerede ret hurtigt. I 2001 fuldførte jeg fusionen ved, at købe domænet erikpetersen.dk.
erikpetersen.dk inspiration til vandreture 10 år Foto: 10 års jubilæum.
Selve vandrings dillen fik sin spæde start i en kløft på Kreta tilbage i 97 og tog for alvor fat efter nogle vandreture på Skåneleden i Sverige i årene der fulgte.

Siden fulgte den første tur til Bieszczady i det sydøstligste Polen og så er det gået skridt for skridt, om man så må sige.

Med årene er der kommet flere lande og mange vandreture til og med trekking i Nepal er en foreløbig kulmination nået. En naturlig udvikling for mig som vandringsmand. Med Nepal kan det nok ikke blive større.

Hjemmesiden har også udviklet sig meget, men at formidlingen af mine oplevelser med vandring skulle interessere så mange kom noget bag på mig. Støt stigende hits over årene og med ialt over 240.000 besøgende siden 2001. Det havde jeg ikke forestillet mig da jeg startede.

Jeg er meget stolt over, at have så mange besøgende på hjemmesiden.

Stor tak til alle jer.

Jeg er klar over, at det stadig - til en vis grad - forpligter, både med hjemmesiden og med vandringen.

Hvad hjemmesiden angår er en større hovedrengøring i gang. Nye forsider, lettere navigering og andre nye tiltag, som f.eks. introduktionen på facebook, er allerede sat i værk.
Skål til alle jer, der har været med til at gøre det muligt... Nå, det var vist en reklame, men skål og tak alligevel. Foto fra Kilroys i Kathmandu Nepal Foto: Skål og tillykke med de 10 år og erikpetersen.dk ~ inspiration til vandreture.

Hvad vandreture angår er det måske på tide, at søge tilbage til rødderne, 'back to base', til det helt enkle. Jeg har tid nu, jeg har planer, men vil ikke lægge mig fast på noget. Vi må se hvad den næste tid bringer - det er jo ikke kun erikpetersen.dk, der er blevet 10 år ældre, det er Erik Petersen også.

Endnu en gang tak til de mange brugere af erikpetersen.dk ~ inspiration til vandreture gennem de sidste 10 år.



Søg på hele erikpetersen.dk...

powered by FreeFind
Er du på det "sociale medie" facebook, så aflæg 'inspiration til vandreture' et besøg og vær med til at udbrede kendskabet.

tilbage | til top

oprettet marts 2011 - webmaster: erik petersen - opdateret: 01-03-2011