|
|
|
Vandring i Danmark
Danmark dejligst kunne passende være overskriften. Vejret viser sig fra sin gode side med masser af sol og varme. Skoven er grøn, dagene er lange og lyse. Det er sommer i Danmark og så er er masser af dejlige steder, hvor man kan gå en god vandretur.
Danskerne er flittige besøgene i skovene og Skov- og Naturstyrelsen og Amterne har anlagt mange korte vandreture landet rundt. På biblioteker og i turistburauer kan man få fat i de foldere der beskriver turene med kort, historie osv.
Der bliver stadig flere naturlejrpladser og primitive overnatnings pladser så man kan gå til ro midt i naturen. En vandretur over flere dage, eller en vandreferie, uden for meget indblanding af den omliggende civilisation kan bedre arrangeres.
|
|

Foto: Fra Mariager fjord.
|
Jeg har før vandret i Danmark, men det har ikke været organiseret - det er en del år siden - og det har ikke været et trek over flere dage. Til det formål har cyklen været brugt.
Der er heller ikke mange lange stræk af vandrestier, hvor man kan gå i flere dage udenfor civilasitionen, men cykelruterne, der for det meste er på rolige veje, grusveje og skovstier, kan selvfølgelig godt bruges.
Der er dog muligheder forude med hensyn til et langt stræk til vandring, idet EU har bevilget 1,8 mio. kr i støtte til et fælles dansk-tysk projekt, der skal udvikle og markedsføre Hærvejen mellem Jels i Danmark og Kropp i Tyskland som vandrerute. Der bliver opført en 18-20 rastepladser med hytter langs ruten. Det samlede budget er på 3,6. mio. kr.

Foto: Restauranten ved campingpladsen i Bramslev Bakker.
|
|
Mariager Fjordruten er en af de regionale cykelruter og det var min plan at gå turen. Rundt om Mariager Fjord fra Hobro til Hadsund og via Mariager tilbage til Hobro.
Cykelruten (nr 32) er på 65 km. Der er campingpladser i Hobro, Bramslev Bakker, Hadsund og Mariager. Jeg havde 5 dage til rådighed inclusiv transport til og fra Hobro og havde også afsat en dag til vandring i området omkring Bramslev Bakker.
|
En skade satte imidlertid begrænsninger for planerne og jeg måtte nøjes med et par mindre, men aldeles dejlige vandreture ved Bramslev Bakker, Hegedal og Valsgård Bæk med campingpladsen i Bramslev Bakker som udgangspunkt.
Fjordruten må jeg således have til gode til en anden gang, hvor benene ikke gør vrøvl.
|