Dag 25. Villafranca del Bierzo - O Cebreiro. 30 km. Fredag 12.09.03 Vågnede til gregoriansk kormusik kl 6.30. Meget hyggeligt og fredfuldt. Havde besluttet, at tage imod tilbudet om transport af rygsække. Morgenmad på torvet inden afgang.
Der er 3 ruter mod O Cebreiro. Den ene er 'high level' ruten over Pradela, der indbefatter en stejl kravling op og en tilsvarende ned og er på 29 km.
Den anden er også 'high level' og går over Dragonte. Skulle være meget spektakulær, men distancen er 40 km. Lidt af en detour. Desuden anbefales den slet ikke mere, som den heller ikke blev i forvejen, hvis vejret var dårligt.
Vi tog den 3. rute, ad landevejen. Lidt halvdårlige knæ og en nedtur der indbefattede kravlen, var en unødvendig udfordring, selv uden rygsæk.
Las Herrerias anes længere nede.
I stedet blev fridagen til bare at vandre derudad uden at skulle slæbe på noget, uden at skulle se, hvor næste fod skulle sættes, nydt i fulde drag. Der dog ikke var ikke meget trafik. En ny motorvej, der fulgte parallelt over broer og gennem tunneller havde tydeligvis aflastet. Meget grønt og kuperet. Overhaler en ny brasiliener, der tøffer afsted på tilsyneladende meget ømme fødder. Buen Camino.
Fantastisk udsigt, pragtfuld tur.
Efter ca 14 km lige efter landsbyen Trabadelo møder vi sporet fra Pradela, der snor sig ad landevej ned ad bjerget. Temperaturen steg og det gjorde ruten også så småt.
Efter yderligere 7 km dukker Las Herrerias op. Den ligger i helt fantastiske omgivelser. Så går det opad.
Efter 6½ time er Las Herrerias 'sat' og de næste 8 km fortsætter det op, ad stier og grusveje. Det er blevet hot. 32 grader i skyggen, som der efterhånden blev mindre af. Pragtfuld udsigt.
Grænsen til Galicien, markeret med en sten passeres, efter godt 8 timers vandring.
En fontaine i byen La Faba blev nærmest overfaldet. Er ret glade for at være fri for rygsækkene. Det er sejt nok uden. Har set nogle stykker på vejen op, der er helt nede på de flade.
Kort efter en anden lille flække, står en sodavandsautomat. Her hviles ud i skyggen og der tankes op til de sidste 2½ km. Får en sludder med et par tyske cyklister og 2 engelske piger.
På grænsen til Galicien.
Refugiet i O Cebreiro.
Og så dukkede byen endelig op forude. Refugiet ligger i den anden ende af den lille turistprægede bjergby. Et pænt stort et. Ingen køjesenge. Rygtet om stedet fortalte ellers at det var tæt pakket, men det var nu ikke tilfældet. Heller ikke specielt 'noisy' som det også var antydet. Der skulle være plads til 80. Rygsækkene blev afhentet i en nærliggende bar.
Ved aftenstide konstateres, at "vi er her alle" så der blev sludret. Den døvstumme japanske kvinde er også med endnu og brasilieneren fra tidligt i dag er også kommet. Al ære værd, han var nede først på turen.
