Du er her > vandreture start > Udstyr
Inspiration til vandreture, trekking, hiking og friluftsliv.

Udstyr til vandreture og trekking.
29. februar 2012
Let den samlede vægt.
Skal jeg virkelig slæbe alt det grej med? Hvordan får jeg minimeret den samlede vægt uden at mangle noget?

Spørgsmålene dukker op når jeg kigger på alt det grej, jeg plejer at slæbe med på 3-4 dages hikes med overnatning i det fri.

Der skal virkelig nytænkning til, hvis jeg skal have reduceret vægten i rygsækken uden at det koster kasse...
>>> Læs mere her
Webmaster tester 20 kg porter rygsæk i Nepal Foto: Webmaster tester 20 kg porter rygsæk i Nepal.
dots

"Godt grej er alfa og omega for oplevelsen" og "der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning".

Noget er der selvfølgelig om snakken, men hvad det første angår, siger min personlige erfaring, at mindre kan gøre det. Om vejret blot at sige, at det er vigtigt at holde sig tør og varm.

At man ikke har det "rigtige" udstyr skal i al fald ikke afholde én fra at søge oplevelsen med vandring. Som med så meget andet lærer man af sine erfaringer, bliver mere nøjeregnende og krævende og så bliver grejet også bedre undervejs.
Det er dog under alle omstændigheder vigtigt at få passet udstyret ind til lige netop den tur man skal på så man er godt "klædt på".

Lad dig frit inspirere og høst af de erfaringer, jeg har gjort gennem de sidste 10-12 år med vandring og trekking under forskellige forhold og omstændigheder.

Er du ny og uprøvet ud i vandrelivet, kan du sikkert finde nogle gode råd og tips her på siderne. For de mere erfarne kan der måske også dukke en lille godbid op.


Marts 2001 ©copyright: erikpetersen.dk 2001 - webmaster: erik petersen - opdateret: 29-02-2012