Du er her > Start > Trekking i Nepal > Nepal 2007 > Efterskrift

Vandring i Nepal. Trekking i Annapurna regionen.

Efterskrift.

En fantastsisk oplevelse, som jeg ikke ville have været foruden. Det er det første der falder mig ind, når jeg tænker tilbage.

En del af mine overvejelser, om at trekke i en gruppe, gik på min alder. Et godt stykke over de 50 år, var jeg lidt nervøs for min formåen i forhold til yngre kræfter, men det var uden grund. Der var ingen helt yngre kræfter. Vi var alle i en "moden" alder og vi klarede alle med bravour de forskellige hurdler - både dem terrænet bød på og dem som kroppen slæbte med.
Nepal. Holdet på Poon Hill [Klik for et større billede]
Foto: Nepal. Holdet på Poon Hill.

Nepal. Casper og Mette [Klik for et større billede]
Foto: Nepal. Casper og Mette.
Det var nogle dejlige mennesker, jeg var på trek med og de skal alle have en kærlig hilsen herfra - ingen nævnt, ingen glemt!

Også en hilsen til vores 2 unge danske guider, Mette og Casper, som i mine øjne gjorde et godt stykke arbejde.

Med en flok modne mennesker, der alle vidste, hvad de ville og hver især har oplevet en masse, fik de deres sag for, men fik alligevel fordelt sol og vind lige.

Nepaleserne selv er venlige, stolte og smilende mennesker og det mærkede vi alle steder. Men især menneskerne i bjergene gjorde et stærkt indtryk - både kvinder og mænd. De fantastiske omgivelser og barske levevilkår har skabt nogle meget smukke mennesker.

Vores assisterende guider og chefguiden Hemenza var ingen undtagelser. De var hyggelige, sjove, opmærksomme og hjælpsomme. Hver på deres måde var de med til at gøre trekket til en dejlig oplevelse og for det, skal de have en kærlig hilsen og tak.
Nepal. Vores fløjtende og syngende ass. guide og chefguiden Hemanta [Klik for et større billede]
Foto: Nepal. Vores fløjtende og syngende ass. guide og chefguiden Hemanta.

Nepal. Porterne, som slæbte vores bluebacks [Klik for et større billede]
Foto: Nepal. Porterne, som slæbte vores bluebacks.
Der skal også være en hilsen til vores portere, som vi godt nok ikke så helt meget til, men når vi så de ganske unge mænd om morgenen og aftenen, så var det altid glade ansigter vi så. Friske gutter, der i klipklappere bar vores 20 kg, plus deres eget, op og ned ad bakkerne, "The Hills", som de selv kalder forbjergene til Himalaya.

Med disse ord er også de sidste ord skrevet om Nepal for denne gang. Håber at de kan virke inspirerende.

Til top




november 2007 - webmaster: erik petersen - opdateret: 26-04-2016