erikpetersen.dk
navigation til > startside > vandreture > kanoture > B.93 > van the man > galleri > webmaster > indeks

Kanoture:

VÄRMLAND
Glasskogsturen
7 dage

SUSEÅEN
Weekendtur

UDSTYR
Hva' ska' med?

LINKS

erikpetersen.dk

Vandreture
frilufsliv
naturoplevelser

KANOTURE

DANMARK

SUSEÅEN

Fra fredag til søndag midt i juni 97

Motiv fra Suseåen

FREDAG
Turen starter lidt udenfor Sorø, sent fredag eftermiddag. Foran os ligger ca 40 km gennem Suseåen og Tystrup Bavelse sø.

Åen er ikke hverken særlig dyb eller bred på det første stykke. Efterhånden bliver det mere "rigtig". Mere vand. Det er et dejligt landskab. Kanoen driver stille forbi køer der græsser, og ikke lader sig mærke med os.

Nærmer os Tystrup sø. Kan mærke strømmen og det blæser imod os. Sejler langs kysten mod første overnatning. En naturlejrplads i skoven ved Frederikskilde.

Pæn stor lejrplads, og vi er ikke alene. Nede på stranden lå 4-5 kanoer, og der kom flere til.
Ingen stille aften, dertil var nogle af de andre kanoselskaber for muntre. Kanoerne var godt lastet med fjogevand.

LØRDAG
Stille diset vejr, da vi sætter kanoen i vandet. Sejler lidt tilbage mod åens udmunding i søen, forbi og fortsætter langs kysten.

Ser en lille sandstrand og må ind at se nærmere på den. Holder en lille pause. Det er lummert.
Fortsætter lidt langs kysten. Bliver mere vovet og styrer længere ud på søen. Stadig stille vand. Sparer jo en del kræfter ved at "slippe" kysten og sejle mere direkte.

Midt ude på søen begyndte det at regne og blæse op, i horisonten blev det mørkere og mørkere. Og det tordnede svagt.

Nærmede os gennemsejlingen til Bavelse sø i stille silende regn. Inde i den lidt mindre sø var vandet igen roligt. Regnen holdt inde.

Kom ind i Suseåen igen. Turens flotteste del.

(14kb)

Åen bred, naturen fantastisk. Idyllisk. Lidt sol her sidst på eftermiddagen bidrog til at gøre landskabet yderst indtagende.

Her fødtes drømmen om en uges tid på denne måde på de svenske elve. - Kom til at tænke på, hvordan det måtte være oppe i Sverige med km efter km af uspoleret natur. - Her var det jo noget begrænset.

Der er flere overnatningsmuligheder, vort valg faldt på pladsen ved Fjællebrohus. En større plads end den første, og ligger lige ned til åen. Meget dejligt. Også her en hel del kanoer.

SØNDAG
Ud på det sidste stræk ind mod Næstved. En del kanoer på turen. Mange kommer den modsatte vej fra.

Vi snakkede igen om Sverige, hvor der sikkert ikke var så trafikeret. Det ku' være fedt!

Kom igennem et smukt landskab omkring Herlufsholm inden åen mundede ud i noget parklignende noget inde i Næstved by.

Kanoerne blev afleveret, gearet på ryggen og ind til banegården.

Vandreture | Kanoture | Sverige | Polen | Kreta | Spanien | Van The Man | B.93 | Webmaster

marts 2001 copyright: erikpetersen.dk - webmaster: erik petersen - opdateret: 28-01-03