Skåneleden ~ Söderåsen ~ Fra turdagbogen. Fotos fra Turen Fem hede dage sidst i august 1997.

Første dag
Afsted formiddag med tog til Helsingør – og færgen til Helsingborg! Bus til Åstorp. Vandrede 1 km inden selve starten på åsen i "Tingvalla". Flot vejr. Tæt på de 30 grader, i skyggen vel at bemærke.

Ind i skoven til lidt skygge efter at have fyldt vanddunkene. Let stigning på første del, vi svedte bravt i løbet af meget kort tid! - Meget smuk tur, skiftende skov. Efter ca 4 km kunne vi dyppe tæerne i Magleby Kærr. Herligt.

Efter ca 8 km, Hålebæck og første lejrplads midt inde i skoven. Et shelter. Vand og lokum i nærheden. Perfekt! Smukt! En lille sø neden for campen.

Anden dag
Vågnede til en smuk morgen. Stille – varm. Det eneste man kunne høre var lidt fuglesang.

Drog afsted på dagens etape.
Efter ca 10 km's vandring gennem blandet skov, begyndte landskabet at ændre sig. Blev lidt mere afvekslende.
Kløvahalla hedder området. Kløvahalla er en sprækkedal, som skærer ind i åsen fra nord. Over Kløvabæcken i bunden af ravinen og op på den anden side. 150 m over havet. Langt ned – stejlt – og vi gik hele tiden tæt på kanten.

Flot flot udsigt!

Kun små 100 km fra Nørrebro. Fantastisk.

På vej mod Krikaskog, skulle vi komme forbi en sti der fører ned til bunden af ravinen, hvor der ligger nogle grotter – bl.a Jættegrotten - , men vi fandt aldrig stien.

Næste camp. Knap så charmerende som den første. Her var der lidt bebyggelse i form af et par hytter, som blev brugt af spejdere, og det var også her vi tankede vand.

Tredie dag
Tidligt oppe – flot morgen og det blev varmt igen. – Drog afsted i løbet af formiddagen mod Svartesjø. – Langs ravinekanten, syd på mod Kløvamølla. – 2 km ad gruslandevej – igennem sumpområde, med tung fugtigvarm luft – gennem bøgeskov, granskov, blandet skov.

Her skulle vi lige se "Snuvastuan", hvor skogssnuvan i følge et sagn boede. Et udflugtsmål, så her var vi ikke alene. Men flot og spændende, dramatisk landskab.

– Opad til et af Skånes højeste punkter, Højehall (210 m.o.h).
Og her gik det så galt med ruten. Der var en masse afmærkninger fra små korte turistture i området – og det ledte os på vildspor. Efter et par km kom vi til en landevej med p plads og et infoskilt. Og ganske rigtigt, langt fra ruten. Så ca 2,5 km ad landevejen, gennem Klåverød, til vi igen fandt sporet og drejede ind i skoven. Derfra var der så yderligere ca 2,5 km til Svartesjø!

Ankom sen eftermiddag til en yderst smuk beliggende camp. Pladsen skrånede ned mod Svartesjø. - Spredt bevoksning af gran, store – meget store - bøg og birk – mange sten. Men her var intet drikkevand – kun det fra søen, som skulle kunne drikkes.

Fjerde dag
Endnu en skøn morgen.
Solen glinsede gennem de enorme trækroner.
Ud på ruten efter morgenrutinen: Pakning af telt og rygsække.
Den måske smukkeste vandring på turen.

Gennem skov - ned til, og langs med en lille bæk, der piblede mellem stenene. Ind i en ravine og klipperne blev højere og højere.

Efter ca 3 km, opad på den anden side af bækken!..! – Lidt af en sveder, skulle jeg hilse at sige, - stejlt – ca 100 m op til toppen..! –
- Nåede Liagården efter i alt 4 km. En stor åben plads også med shelter, men ikke så hyggelig som de andre. – Fortsatte så mod Skaralid, hvor der skulle ligge en campingplads og et vandrehjem.

Turen gik langs ravinekanten – 100 m ned til bunden – og den fedeste udsigt. Efter ca 1 km, ned til bunden og op på den anden side ad "Offarstigan" – op op op.

Endnu en fantastisk udsigt. – Ved "Kopparhatten" var der autoriseret udsigtsplads. P-plads, skraldespande og stakit.

Skaralid. – Campingplads, åbnede kl 17…Klokken var kun 14. Ingen vand.– Vandrehjemmet som lå små 100 m væk. Ingen vand.

Tankede op på en restaurant der lå for foden af ravinen.
Der skulle ligge en lille sø, 4-5 km ude ad sporet, hvor man kunne overnatte. Ude på ruten måtte vi under alle omstændigheder finde et sted, nu da vi havde "brudt" med de afmærkede overnatningsmuligheder.

Vejen var opad ca 108 m!

Til "Hjortakniben"!
Et smalt klippefremspring. Her havde bønderne ifølge sagn,  haft held til at jage hjorte ud, så de kunne nedlægge dem.

Et andet sagn
fortæller om en af Snaphanerne, der blev fanget i området under krigen med danskerne. De svenske soldater havde givet manden bind for øjnene, og han skulle nu ride ud på klippefremspringet, og hvis han kunne vende derude og komme ind igen, så var han fri!

Gennem skov ad stier og grusveje mod søen.
Ved 18 tiden sad vi – efter store strabadser med at komme de ca 50 m ned til Odensjø i selskab med to svenske lystfiskere. Nåede lige at se det sidste af solen forsvinde. Men her kunne vi ikke blive. Der var ingen steder vi kunne rejse teltet, og de to lagde "beslag" på et lille skur.

– Nu skulle vi hurtigt finde et sted at slå lejr inden det blev mørkt. Vi vandrede lidt rundt inden vi fandt et passende sted.…Dejligt fredeligt – og stille -! – Og alligevel ikke helt, man kunne ane trafikstøj fra landevejen, som lå kun et par km borte. For første gang i 4 dage. – Vi nærmede os civilisationen.

Femte dag
Stadig lækkert lunt. Morgenmad og kaffe og afsted efter en sidste gang pakning.

– Efter kun en halv times vandring, var vi ved slutningen af sporet – for vores vedkommende i al fald.

Sporet fortsætter, og måske vi en dag kommer tilbage og tager turen videre der ud ad.?!
Med bustaxi til Esløv, med tog til Malmø.
Flybåd kl 12 – og kl 13 var vi i københavn.

Regn blæst og kulde! – Jeg vidste at vi skulle være blevet.
Lidt af en hurtig omvæltning. Kl syv i morges - en svensk skov, varmt og rart – og nu kl 14 hjemme i lejligheden på Nørrebro, i regn og blæst og ... aflæser ude temperaturen – 17 grader…!