Du er her > vandreture start > Polen > Bieszczady > > Turdagbog > Krakow
Vandreture i Polen. Vandring i bjergene i Bieszczady og Tatry.

Krakow

Gik op til markedspladsen der var omkranset af fortovscafeer. Hos "Monica's" drak vi en cappuccino og nød solen. Vi sad en stund og kikkede på livet omkring os, inden vi gik ud for at lede efter kortbutikken, som bliver drevet af PTTK.
Adressen Jagiellonska 6 fandt vi rimelig let i den gamle bydel, hvor også markedspladsen lå. Fandt et kort over Bieszczadzki bjergene i forholdet 1 : 75.000, ville gerne have haft det i 1 : 50.000, men det var ikke muligt.

Markedshallen

På markedspladsen ligger en fantastisk smuk bygning. Ligner et Rådhus eller lignende, men er faktisk markedshallen.
Den er opført omkring 1300, ombygget i 1380 - 1400, og igen efter en brand i 1555 - 60!

Ved markedspladsen ligger også Mariakirken og alt der er tilbage af byens rådhus fra 1383, rådhustårnet.

Markedspladsen

Den gamle bydel minder om så meget andet! Eksklusive små butikker, mærkevarer butikker og gallerier. Gågader til og rundt om selve markedspladsen. Hyggeligt nok i det fine rare lune vejr! Det meste meget velholdt og en del spændende arkitekturer.

Wawel

Var oppe på Wawel, et kalkstens "bjerg" på 25 m, omgivet af vand. Har været et tilflugtssted for lokale stammehøvdinge og den polske konge Boleslaw 1. I flere århundreder var Wawel de polske kongers slot, og man kan se det er udbygget af flere gange, i den mærkelige sammensætning som nu står tilbage.

Ved den gamle bymur viser en håndfuld kunstnere deres arbejde. Muren bliver brugt som kulisse og ramme. Her ligger også flere små gallerier. Et spændende sted!

Kunstmuren

Drev igen lidt rundt, indtil sulten bød os at finde et sted at spise. Ved stationen ligger et sted, der nærmest er et folkekøkken, et levn fra kommunismens tid man har bibeholdt. Her fik vi for næsten ingen penge, et nærende måltid mad for 20 zlt.

Kiggede igen lidt på byen nu lysene var tændt, inden vi gik til stationen for at hente vort gear og gøre klar til afrejse. Hang i venteværelset indtil vi sammen med en gruppe hjemløse som sov på gulvet, blev gennet ud af Politi kl 23! Den sidste time blev tilbragt på en halvkold næsten mennesketom perron, hvor man, i lighed med selve stationsbygningen, ikke måtte ryge. - Såee...

til top | Tilbage


september 1998 ©copyright: erikpetersen.dk 2001 - webmaster: erik petersen - opdateret: 03-10-2011