|
|
|
Du er her > vandreture start > Grækenland > Kreta > Xiloskala-Gingilos
Vandring i Grækenland. Vandreture på Kreta.
Bjergvandretur.
Xiloskala - Linoseli Col - Gingilos.
Distance: Ca 13 km. 5-6 timer alt efter formåen.
Grad: En del krævende vandretur med op/ned på ialt ca 800 m. Turen foregår på et smalt spor på bjergsiden markeret af varder og E4 mærker. Man bør være sikker på fødderne og ikke nervøs for højder.
Udstyr: Godt vandrefodtøj, solhat og masser af vand.
Til/fra: Der kører de grønne busser fra Chania 6.15 - 7.30 - 8.30 og 14.00 til Omalos. De fleste af passagererne er på vej til Samariá kløften. Den tidligste afgang kan af samme grund anbefales. Der er kamp om pladserne til 7.30 og senere. 5 Euro for en enkelt. Retur køres ca 7.30 - 8.30 - 9.30 og 15. Tiderne skal tages med al mulig forbehold. Sidste gang kørte bussen kl 15 ikke retur før kl 16. > Link til busplaner
Turen sidst gået i maj 2004.
På busstationen i Chania er vi 10-12 stykker, der venter på at billetkontoret åbner. Alle er i vandregear og jeg spekulerer på, hvor mange der skal opad mod Gingilos i stedet for nedad gennem Samariá kløften?
- Alle bestilte billet til Omalos og yderligere fra Chora Sfakion, eller Sfakia som byen hedder i daglig tale, til Chania. Altså Samariá.
Der ligger den ellers. Gingilos.
|
|
|
Imponerende. En kolosal klods ved nedgangen til Samariá. Godt 800 m rækker den op herfra og 2080 m ialt.
Den kølige klare bjergluft slår en i møde når man træder ud af bussen for enden af Omalos sletten i ca 1200 m højde. Cafeteriet tager imod til en ekstra gang morgenmad inden dagens vandretur.
Til højre for nedgangen til Samariá går et lille stykke vej op til en stenbygning. Her bagved starter dagens vandretur mod Gingilos.
|
|
Den gamle æselsti, nu også E4 sti, snor sig opad med hårnålesving. Man kommer ret hurtigt opad og udsigten tilbage over Omalos sletten med vejen der snor sig igennem bliver mere og mere betagende.
Lige nedenfor ligger Xiloskala, trappen ned i Samariá kløften, og overfor ses det spor der fører op til Kallergi hytten, som lidt senere kan anes i disen. Der er lavet en grusvej derop nu og den kan man også se.
|
Med blikket rettet fremad, og nedad for man bliver nødt til at se, hvor man sætter sine fødder i dette meget ujævne terræn, går det mere jævnt opad. Der er ikke mere rækværk, som på det første stykke. Stadig zigzag indtil stien retter sig ud og fører mod syd et stykke tid.
Det er meget storladent og udsigten er fantastisk. Dramatiske klippeformationer ret forude.
Den kølige bjergluft er væk, det er varmt - måske den indre varme af opstigningen? Nu går det en anelse nedad, men kun for en stund.
Et kig ned mod Xiloskala afslører at der er meget langt og stejlt ned. Stien er ikke så bred her og tungen skal holdes lige i munden og det anbefales at stoppe og se sig omkring.
|
|
|
En gruppe østrigere passerer forbi, under en lille pause, anført af en guide. De sveder og puster bravt. De eneste jeg så før jeg nåede Linoseli Col, hvor efterhånden flere grupper også dukkede op. Alle anført af en guide. Kun få var som jeg på egen hånd.
|
|
Efter passage af et par dramatiske steder med minimal sti, nærmede jeg mig kilden Linoseli Spring efter en 1½ times tid. Den løber stille ud af bjergsiden. Naturligt sted til en lille pause. Østrigerne holder også rast her, mens snakken går. Der var ellers så intenst stille.
Efter pausen går det altså så opad igen i zigzag mod bjergryggen Linoseli Col.
Langsomt zigzag opad i en halv time og det er rigtig varmt nu.
|
Bjergryggen ligger i knapt 1700 m højde og her blæser det ret kraftigt. Køligt. Østrigerne tager GoreTex jakkerne frem og guiden pakker sig ind som var det selveste Everest der lå forude. Jeg nøjes med fleecen.
Herfra kan man se havet i nord og havet i syd samtidig. Den lille ø Theodoro ud for nordkysten ses rimelig tydeligt og mod syd anes den lille ø Gavdos, det sydligste af Grækenland.
Man kan sagtens stoppe sin tur her, hvis man ikke har mod på eller lyst til de sidste 300 m op.
E4 fører videre den anden vej, hvortil ved jeg ikke men formentlig til kysten.
|
|
|
På det sidste stykke op mod Gingilos er der flere stier kun angivet af varder. Det gælder om at udse sig den der passer en bedst. Her skal der kravles en del for at komme op og det varer ikke længe før fleecen må åbnes.
Det tager ca tre kvarter at komme det sidste stykke.
|
|
Næsten oppe, efter lidt over to en halv time, flader det ud og en lille 'snyde' top med en stor varde kommer til syne.
Herfra, hvor man næsten er i niveau, er der kun meget kort til den egentlige top med det traditionelle kors.
Udsigten er imponerende. Foruden de 2 have kan Paleochora anes i det fjerne og Omalos sletten, der breder sig imponerende ud.
|
Kigger man mod øst rejser de Hvide Bjerge sig med Pachnes i forgrunden og sine 2453 m.o.h. Et, man kunne fristes til at sige, bjergtagende syn. Hvis man går lidt tilbage og nedad igen, skulle der være et spor der fører mod toppen Volakiás 2116 m.o.h. Den kan nås på ca 45 min, men ruten er ikke så godt markeret.
Så går det nedad igen. Det er lidt sværere end op - og varderne ses ikke så tydeligt. Der er en del grupper på vej opad, det gør det lidt lettere. Godt, at man havde været tidligt ude. Der vil blive trangt på toppen.
Vel nede ved Linoseli Col er resten af turen let. Samme vej som op, så bremsen bliver brugt hele vejen.
Også tilbageturen byder på en ret imponerende udsigt, som man ikke bemærkede på vej op.
|
|
|
Lidt over 2 timer til turen ned igen og den velfortjente kølige der nydes, mens der ventes på bussen. Flere små grupper kommer ned og jeg genkender nogle af dem. De har godt nok været hurtige.
En rigtig fin tur var det og det er forhåbentlig ikke sidste gang jeg går den.
til top
|