Vandring på Kreta

Chania

Man kommer ikke uden om Chania, Hania eller Xania, som navnet også staves, hvis man befinder sig i nærheden. Det er en storby med ca 60.000 mennesker og hvad der deraf følger, men den gamle bydel er meget charmerende.

Selvom der er mange turister er det stadig inspirerende at drive rundt i de små gader omkring den Venezianske havn med alle restauranterne, cafeerne og diskotekerne.
Chania. Havnen. Klik på billedet for en forstørrelse. (800x600)

Chania er Kreta's næststørste by og hovedstad i regionen Xanion. Har tidligere i perioder været øens hovedstad. Den tyrkiske og venezianske fortid præger den gamle bydel.

Chania. Den gamle bydel. Ved Moutoupaki Taverna. Klik på billedet for en forstørrelse. (800x600) Chania's historie rækker langt tilbage. Man antager efter arkæologiske udgravninger, at der har ligget et minoisk palads ved den gamle havn. Den minoiske periode (broncealderen) varede fra 2600-1100 år f.Kr.

Det er især tyrkerne der har sat deres præg på byen. I 1645 blev byen indtaget og tyrkerne blev et par hundrede år og fortrak først i 1889.

Den gamle bydel omkring havnen giver et billede af det tyrkiske præg på byggestilen. Selve havnen er bygget af venezianerne i 1300 tallet. På den lange mole har der ligget et fort og ruinerne er nu en restaurant. Yderst det gamle fyrtårn.

Den store markedshal trækker mange turister til, foruden de lokale der hver dag handler stort eller småt her. Et spændende sted.

Lidt tilbage fra havnen, langs den gamle bymur, ligger et godt madsted med udsigt til billedet til højre, Moutoupaki Taverna.

1866 pladsen er de fleste Chania gæster bekendt. Det er her lokalbusserne holder til. De blå busser der kører mod Stalos og tilbage.
Chania. Den gamle bydel. Ved Moutoupaki Taverna. Klik på billedet for en forstørrelse. (800x600)

Chania. Den gamle bydel. Klik på billedet for en forstørrelse. (800x600) Tæt ved 1866 pladsen ligger KTEL busstationen. Det er her de grønne busser afgår fra. Langdistance busserne. Det er en oplevelse at finde den rigtige bus i den totale forvirring der hersker ved næsten alle afgange.

Hvorfor der ikke er billeder af det omtalte? - Det er fordi disse billeder er meget kønnere! - Ehfaristo poli.
juni 2004 ©copyright: erikpetersen.dk - webmaster: erik petersen - opdateret: 30-07-05