Turen
følger kystlinien ca 9 km deruda'. De første 3 foregår på en grusvej.

Nogle få biler passerer på vej til og fra "Sandy Beach", hvor solen, stranden og vandet nydes uden generende klædningsstykker.

E4 afviger faktisk fra grusvejen og fører opad (skiltet anes i baggrunden), og følger klipperne højere oppe, men kommer ned på grusvejen igen ved "Sandy Beach", hvor også kløften fra Anidri løber ud, så det er ikke nødvendigt at følge sporet op.

Udsigten er fantastisk. Stop op og nyd den. Her et tilbageblik mod Paleochora, der anes svagt i det fjerne.

Sporet går på bjergsiden.

Fantastisk smukt.

Her går stien så ca 300 m opad mod plateauet.

En pæn sveder selvom vi blev kølet af en endog meget frisk blæst fra havet.

Vel oppe på plateauet kommer vi i læ for blæsten. Solen er der ingen ly for. Det er meget lidt skygge vi selv laver.

Her er fred til ørerne... og smukt for øjnene. Varmt og smukt.

Fantastisk smukt. Duftende smukt!

Men plateauet ændrer hurtigt karakter til noget ørkenagtigt. Lave stikkende buske, som er overalt i terrænet og meget skarpe klippestykker og sten med mærkelige former bliver dominerende det sidste stykke inden nedstigningen til Lissos. Det er som stenene er blandet af flere forskellige slags med flint som dominans. Meget skarpe!

Vi nærmer os nedstigningen til den historiske ruinby Lissos.

Her er der ikke en vind der rører sig. Det er varmt. Godt man kun skal nedad. Møder et par enkelte meget svedige gutter på vej opad...

Nede i Lissos spiste vi vor lette frokost, tankede lidt frisk vand fra kilden, der også var flittigt besøgt af bier og fugle.

Og nød i sandhed den liflige svalende kølighed og ro under de store Johannesbrød træer!

Vi fandt E4 sporet videre lige bag kilden, men det kan være svært at finde de gule/sorte E4 mærker. Første gang vi gik turen havde vi været godt på afveje rundt omkring i dalen. Der er mange stier og det kan let lede forkert.

Oppe på plateauet... en fantastisk udsigt mod bjergene og fremad mod Sougia der ligger i den næste dal.

Efter plateauet fører stien lige mod en stejl skrænt, og stien går både til højre og venstre. Ingen mærker, ingen varder... Højre er oplagt, den fører mod kysten. Men det er forkert erfarede vi efter et stykke der blev mere og mere vildt. Tilbage. Det venstre blev fulgt og en varde dukkede op. Rette vej. Sporet fører ned i en kløft. Frodig og jungleagtig.

Var der varder? Ja det var der... legebarnet kom op i én ved synet af de mange varder der var bygget på stenen.

Det var ganske kort før vi kom ud af kløften, og vidnede om at en del besøgende kommer fra Sougia og går en tur ind i den smukke kløft.

Som indgangen til kløften ser ud fra havnen ved Sougia