Vandring i Arona - 'Municipal Guide to country walks'
Et udmærket lille hæfte der beskriver 8 småture i området
syd for Adeje med de store byer 'Playa de las Amèricas' og 'Los
Christianos'. Turene er på 3-8 km og kan kombineres da flere ligger
i forlængelse af hinanden.
Her er 2 beskrevet:
MALPAIS DE RASCA
LAS GALLETAS - FARO DE RASCA - UR. PALM-MAR
8 km - 3.30 tim. stod turen til. Højeste punkt 15 m over havet.
Langs med kysten stort set hele vejen! Heraf de 3,5 km ad 'dirt track'
og resten af grussti.
Bus til 'Las Galletas'.
Turen skulle starte for enden af stranden 'Los Enojados' ved en Røde
Kors station. En lidt rodet start. Svært at finde stien, da der var
mange småstier i området. Der flød en del affald og begrebet 'dirt
tracks' som der stod på kortet, ment som grus/jordveje, fik en nok
utilsigtet drejning. Der er nogen der er for
små til glas- og plastikflasker. Men efterhånden blev der renere.
Kom forbi ruinerne, murene, fra væksthuse, hvor der tidligere
har været dyrket bananer. Lidt senere blev stien til en vej, langs
nogle ret så store væksthuse, hvor der så vidt vi kunne
se, blev dyrket bananer. Kort efter når vi til 'Speciel Nature
Reserve´of Malpais de Rasca', og vi nærmer os et fyrtårn.
Ca halvvejs, og vi tager en puster og nyder udsigten. Solen bager godt,
men det føles ikke sådan p.g.a. den rimelig stærke blæst.
Efter fyrtårnet er stien lidt svær at finde, der er flere at vælge
imellem! Vi finder en der går ud mod kystlinien igen.
'Malpais' - ørkenområde bliver det stedet beskrevet som.
Lave stride vækster og kaktusser har været dominerende på hele turen,
her er de lidt tættere - lidt kønnere. Ved kystlinien er
stenindhegninger. Kommer til et lille stendige der afgrænser
'Special Nature Reserve' området, som forladers. 5 km er
tilbagelagt og stien munder til sidst ud i 'La Arenita beach'
ved 'Palm-Mar' for foden af 'Guaza' klippen.
Vi valgte at fortsætte, da der ikke rigtig var nogen muligheder for
at komme derfra uden brug af taxi - eller gå tilbage ad samme vej!
URB. PALM-MAR - LOS CHRISTIANOS
3,5 km, op over de 130 m klippe. Anslået tid ca 1.45 time.
Det var svært at finde stien der gik opad. Det var ikke til at se
om det der lignede en sti, virkelig var en sti - og hvor langt op
den gik. Det lykkedes at finde en der kunne betegnes som sti -
og fortsatte opad. Det så stejlt ud, og stien meget smal med løse
sten, men det var nu ikke så farligt. Op kom vi og efter at have
betragtet udsigten over det område vi lige havde vandret igennem,
fortsatte vi hen over 'Las Mesas de Guaza'. Underligt goldt og
smukt landskab. Dramatiske raviner. Da vi når til kanten mod nord
er der et flot udsyn over Los Christianos. Her begynder turen
nedad i zigzag - stien bliver til flere stier. I alt knap 12 km
er tilbagelagt.