navigation til > startside > program > resultater > stilling > trup > info > historie > arkiv > links

Åh nej....

Nyeste

28.03.05

Nederlag i Dalum.

Det gik ikke bedre mod Dalum. Endnu et nederlag i en bundkamp og nu ser det bestemt ikke godt ud for 93. Der er desværre - eller det er måske meget godt - ikke noget referat fra Dalum.

Man anede at det ikke blev let, selvom vi vandt med 5-1 sidst vi mødtes, meget er ændret i Dalum i vinterpausen og de første tegn kom mod AC Horsens i torsdags, da Dalum pressede AC Horsens og slap med et lille nederlag. Det er bare ikke noget vi kan bruge, det var en af de kampe der skulle vindes og det gorde vi ikke. At dømme efter cifrene - slet ikke!

3 mål til hjemmeholdet i første halvleg. 2-0 og 3-0 som perler på en snor i det 33' og 34' minut. Det ligner desværre noget vi kender. Emil Dyre reducerede på straffespark med et kvarter tilbage, men Dalum satte trumf på i de sidste minutter og scorede nok engang.

Det blev proklameret "at truppen har opstillet et delmål, som lyder på 8 points i de første 5 kampe. Det siger sig selv, at de første 5 kampe bliver vigtige – ikke mindst når vi ser på hvem vi møder, hvor der er flere 6 points kampe."
Det kan blive svært at nå efter dagens kamp, som vel var den første 6 points kamp.

Nu er der så kun 3 kampe til at nå det opstillede mål. NFA og AB hjemme og Brønshøj ude. Sidstnævnte må vel også betegnes som en 6 points kamp. Nå ja, der er jo også den udsatte udekamp mod Vejle... Det er barske vilkår set i lyset af det ringe resultat på Fyen.

Næstved tabte til HIK og Ølstykke fik 1-1 i Vejle og har nu et point mere end 93. Vor næste modstander NFA tabte hjemme til AC med 0-2.



navigation til > startside > program > resultater > stilling > trup > info > historie > arkiv > links

opdateret 28-03-2005 ©copyright: Erik Petersen :) rettigheder alle fotos: Erik Petersen :) www.erikpetersen.dk