navigation til > startside > program > trup > info > historie > arkiv > links

21.05.06

93 tabte lidt unødvendigt til KB.

KB - B.93: 2 - 1 (0-1)
93 var ovenpå i en times tid efter en hurtig scoring af Ronny B. Petersen efter kun 4 minutter, men i den sidste halve time svandt koncentrationen og hjemmeholdet slog til 2 gange.

Det var lidt unødvendigt synes man eftersom 93 havde haft godt styr på begivenhederne og skabt flest chancer.

Med udskiftningerne af først Mustafa Al-Saraj og siden Glen Marcher forsvandt den dynamik og fremadrettethed, der havde kendetegnet 1. halvleg, det blev lidt middelmådigt og FCK spirerne tog over.

Foto: Glen Marcher lægger en aflevering.

Foto: Thomas Møller Madsen under pres.
Det var et 93 hold der var ændret på flere pladser, der stillede op på Frederiksberg. Peter Fensholm var erstattet af Glen Marcher og Thomas Møller Madsen havde fået pladsen ved siden af Troels Jensen.

Ronny B. Petersen var med igen efter karantænen og havde fået Mustafa Al-Saraj ved sin side i angrebet.

Aske Krohn var igen tilbage på venstre back pladsen i stedet for Yassin Chehabi.

Men trods ændringerne var det et 93 hold med meget drive, der formåede at holde dampen i store dele af kampen.

Respekten for 93's seneste resultater og det hurtige mål stod at læse i KB's spil, der ikke virkede særlig overbevisende.

I bageste kæde ryddede en elegant spillende Jimmy Müller godt op sammen med Anders Qvist, der er vokset af makkerskabet og spillede endnu en god kamp.

Dragan Bakovic, som højre back, spillede igen på det sikre. Meget fornuftigt hans statur taget i betragtning, hvor han har det svært med de høje bolde.

Nicolas Nielsen i buret havde nogle gode indgreb, men blev ikke rigtig testet før de to mål, som han ikke kunne gøre noget ved.


Foto: Ronny B. Petersen presser KB's målmand. Jonas Schumacher ser til.

Foto: Danny Mirabel fører an. Aske Krohn er med på et overlap.
93 producerede i perioder angreb på angreb, men afslutningerne havde ikke den fornødne kraft. Mustafa Al-Saraj havde et par muligheder og afslutninger ud over den frækkert han prøvede at lave med hælen i 2. halvleg.

Glen Marcher, der gjorde savnet af Peter Fensholm mindre, havde et par gode raids fremad banen og kom også til afslutninger, men der manglede lige det sidste.

Danny Mirabel laver mange besnærende ting, men mangler også lige det sidste. Bare han dog ville sætte sig lidt mere igennem. Der var lidt "forsigtig Per" over ham, men havde et par gode afslutninger.

Aske Krohn spiller mere gennemført og konsekvent, også på en backplads der formentlig ikke lige er hans kop te, selvom der er kiksere i mellem.

Mustafa Al-Saraj var en udmærket erstatning for Ibrahim El-Khatib og var på samme måde en konstant kilde til uro for KB's bageste. Han forsøgte en masse i den tid han var med.

Tiden gik mod halvleg og selvom 93 havde overladt mere spil til KB'erne syntes det som om der var styr på tingene. 1-0 ved halvleg. Fint resultat.

Men så ændrede tingene sig i anden halvleg. FCK spirerne havde sikkert fået læst lektien af Gall i pausen, for de virkede noget mere tændte.

Foto: Tidligere 93'er Schumacher havde nok at se til med Mustafa Al-Saraj og Ronny B. Petersen omkring sig.


Foto: 93 pressede godt på ved dødbolde foran KB målet.
93 fortsatte med at angribe, men nu begyndte lidt slaphed at melde sig ved tilbageløbene. Vi havde jo meget godt styr på det ik? - Anfører Nicolas Nielsen råbte advarende, men desværre lidt for døve øren.

Udligningen falder efter et vedvarende pres, hvor der manglede lidt konsekvens i defensiven. 1-1 efter en time. Ærgerligt.

93 var ikke i stand til at svare igen. Med udskiftningen af først Mustafa Al-Saraj og siden Glen Marcher forsvandt det kreative element fra 93's spil.

Henrik Lyngsø Olsen arbejdede godt for sagen, fanger meget hovedspil, men der kom ikke rigtig noget ud af det.
Glen Marcher blev direkte erstattet af Carl Bjarke Petersen og det sagde vel en del om trænerens muligheder med skader og karantæner. Mig bekendt er CB en god forsvars spiller. Man kunne jo have sat CB i midterforsvaret i stedet for Anders Qvist, der viste talent for midtbane pladsen i forrige kamp.

Det så ud som om udskiftningerne var en medvirkende årsag til uroen i 93's linier og scoringen til 2-1 falder kort efter sidste udskiftning, hvor Aske Krohn bliver erstattet af Kasper Larsen. Larsen bytter side med Dragan Bakovic.

KB fastholder et angreb og spiller 93 tyndt i venstre siden og scorer fra højre. Der var spillet 78 minutter.

Foto: Carl Bjarke Petersen på uvant plads som kantspiller.
93 forsøgte at vende billedet ved at sende Larsen helt i front, men det løb var kørt og et lidt unødvendigt nederlag en kendsgerning.


Holdet på banen:

Nicolas Nielsen

Dragan Bakovic, Anders Qvist, Jimmy Müller, Aske Krohn (ud 73')

Glen Marcher (ud 70'), Troels Jensen, Thomas Møller Madsen, Danny Mirabel

Mustafa Al-Saraj (ud 58'), Ronny B. Petersen

På bænken:
Henrik Lyngsø Olsen (ind 58'), Carl Bjarke Petersen (ind 70'), Kasper Larsen (ind 73'), Andreas Schaarup

navigation til > startside > program > trup > info > historie > arkiv > links

opdateret 22-05-2006 ©copyright: Erik Petersen :) rettigheder alle fotos: Erik Petersen :) www.erikpetersen.dk