93 forever
navigation til > startside > program > resultater > stilling > trup > info > historie > arkiv > links

>>> Kamprapport <<<

B.93 - AC Horsens : 1 - 3 ( 0-2 )

Viasat Sport Divisionen
Østerbro Stadion, 7. november 2004


Flere billeder >>>

B.93
Andreas Schaarup
Polat Bozkurt
Dan Lübbers
Martin L. Jensen
Anders Bjerring Qvist
Anders Hadberg ( ud 45' )
Morten Kirk (anf.)
Kim Madsen ( ud 78' )
Peter Fensholm ( ud 45' )
Danny Jung
Olcay Senoglu
På bænken
Ole Puggaard ( ind 45' )
Benjamin Swetaz ( ind 45' )
Bjarke Wind ( ind 78' )
Selahattin Mecowski
B.93 1
Danny Jung (61')
AC Horsens 3
Steffen Ernemann (39')
Niels Lodberg (41')
Miki Rasmussen (54')

Kampen tabt på 5 minutter.

En god kamp af 93, der var med i alle 40 min. af første halvleg. Tilspillede sig store chancer på en række gode angreb og med lidt held i sprøjten kunne vi have scoret et par gange. Desværre varer en halvleg 45 min. plus det løse og det glemte 93 - igen, selvom lige netop det burde være lektien der var lært. Der blev ikke tacklet mere de sidste 5 min. kun skærmet og det duer altså ikke - og slet ikke mod Viasat Divisionens førerhold.

Første halvleg
udviklede sig som en rimelig jævnbyrdig affære med godt spil af 93 i starten af kampen. Et par rigtig gode muligheder blev skabt indenfor det første kvarter. Olcay Senoglu fik en direktør foræret af Peter Fensholm, men brændte desværre på det skammeligste. Den ellers så sikre skytte sendte den store mulighed lige forbi målet.

Kort forinden havde Horsens ellers haft bolden i kassen i den anden ende, men scoringen blev annulleret (for hands?) og vi slap med skrækken. Jyderne var stærke og rent fysisk overlegne, hvilket udløste en del frispark rundt omkring på banen. De spillede meget direkte og var en konstant trussel foran mål.

Alligevel holdt 93 jyderne stangen samtidig med konstruktivt spil fremad. Det så godt ud. Motor Kirk og Kim Madsen arbejdede hårdt på midten og især Danny Jung var aggressiv foran. Peter Fensholm udfordrende på fløjen, så længe kræfterne rakte. Bagude et forsvar med en solid duo på midten, Dan Lübbers og Martin L. Jensen, der kom i vejen for meget.

Men så var det altså at halvlegen varede 45 min. plus det løse. Desværre blev der kun spillet helhjertet i 40 min. De sidste 5 blev der ikke tacklet igennem, man løb ikke lige den sidste meter og det gav lige den plads der skulle bruges til 2 hurtige Horsens scoringer.

Anden halvleg
bød på 2 friske spillere. Ole Puggaard og Benjamin Swetaz kom ind i stedet for Peter Fensholm og Anders Hadberg. Hadberg kom sig aldrig over en noget hård tackling sent i første halvleg og var den første der "slog op i banen".

Med en 2-0 føring sad jyderne tungt på kampen og lod 93 arbejde og lukkede af bagude. Fremad banen sendte de en række kontra angreb og var hele tiden farlige. Men forsvaret havde fået fat igen og det var desværre målmand Andreas Schaarup der var uheldig og gav jyderne en chance som de prombte og kynisk udnyttede. 0-3 efter et kvarter. Schaarup har et problem med ud- og afspark og en tilbagelægning blev ikke ekspederet ud af farezonen.

Men i minuttet efter viste Danny Jung vejen, da han med et kraftfuldt hovedstød reducerede til 1-3. Det blev starten på en god periode for 93. Angreb efter angreb bølgede frem mod Rieper og Co. Vor venstre back Anders Bjerring Qvist viste igen gode offensive takter og drev ofte frem langs linien. Det blev dog ikke til de store åbne chancer, de er rutinerede bagude hos jyderne og skærmede godt af.

Olcay Senoglu befandt sig tydeligvis ikke godt som kantspiller. Søgte ofte indad med eller uden bold og kom ofte i vejen for sine egne. Benjamin Swetaz arbejdede ihærdigt som makker til Danny Jung i front.

93's stærke offensiv gav muligheder i den anden ende, men ikke mindst takket være nogle flotte mand til mand redninger af Andreas Schaarup, der således fik kompenseret for sin uheldige rolle ved det tredie mål, blev jyderne holdt fra yderligere scoringer.

Kamp fotos















































navigation til > startside > program > resultater > stilling > trup > info > historie > arkiv > links

opdateret 07-11-04 ©copyright: Erik Petersen :) rettigheder alle fotos: Erik Petersen :) www.erikpetersen.dk