|
 Flere billeder >>>
| B.93 |
|
| Nicolas Nielsen |
| Polat Bozkurt |
| Dan Lübbers |
| Anders Bjerring Qvist |
| Jonas Schumacher |
| Emil Dyre |
| Ole Puggaard ( ud 73') |
| Kim Madsen |
| Peter Fensholm |
| Anders Hadberg ( ud 69') |
| Olcay Senoglu ( ud 85') |
|
| På bænken |
|
| Aske Krohn (ind 69' ) |
| Michael Jensen (ind 73') |
| Martin Lundby Jensen (ind 85') |
| Selahattin Mecovski |
|
|
| Skjold |
4 |
Mohamed Nabate (13') Newroz Dogan (39') Dennis Bo Mortensen (80' strf.) Nicolas Drost (89')
|
| B.93 |
0 |
| Kim Madsen ( udvist 77') |
|
|
Ikke meget lokalbrag
Det blev lidt af en fuser set med 93 øjne. De forhåbninger man måtte have haft til et godt resultat blæste hurtig væk i den stride halvkolde vind på langs af Østerbro Stadion. 93 kunne ikke matche hjemmeholdet, der virkede en kende mere opsatte. De var fysisk stærkere og ville mere - og kunne det.
Fem af Skjolds spillere på banen onsdag aften er kommet fra 93. Newroz Dogan, Dennis Bo Mortensen, Nicolas Drost, Jimmy Müller og Lasse Sigdal. De tre førstnævnte kom alle på målscorertavlen.
Første halvleg stod der Skjold på, det meste af tiden. 93 var presset i defensiven godt hjulpet af blæsten og det blev ikke til meget frem ad banen. Der blev arbejdet godt nok for sagen over hele linien og især Kim Madsen på midtbanen ydede en stor insats med sit kompromisløse spil, men savnet af den anden motor, Morten Kirk, var i øjenfaldende. Afløseren Ole Puggard har ikke samme løbepensum.
Den meget unge bageste kæde, bortset fra den rutinerede Dan Lübbers der igen gik forrest, havde nok at se til, men gjorde det faktisk udemærket. Polat Bozkurt holder niveau hver gang mens Jonas Schumacher svinger lidt mere. Anders Bjerring Qvist imponerede igen. Han placerede sig godt og læste spillet som en rutineret spiller. Det er ikke til at se at gutten er så ung.
Efter knap et kvarters spil og lige i en periode, hvor 93 ellers havde fået lidt bedre fat, får Skjold banket bolden i nettet bag Nicolas Nielsen. Efter et indlæg bliver bolden ikke ekspederet ud af farezonen og det blev straffet.
Det gav endnu mere medvind til Skjold der spillede sig lidt for let igennem 93's forsvar og kom til flere afslutninger. Der var ikke mange 93 angreb i denne periode og de få der var løb ud i sandet. Der var lidt for mange misforståelser og for mange lette boldtab. De to angribere Anders Hadberg og Olcay Senoglu havde svære betingelser og ikke meget at arbejde med.
Og så gik det galt igen. Newroz Dogan kastede sig frem og headede et indlæg i nettet uden chance for Nicolas Nielsen. Der var spillet knap 40 min. Nu gjaldt det bare om at komme til pausen.
Anden halvleg var noget bedre af 93. Der var kommet lidt mere fremadrettethed over spillet, måske under indflydelse af vinden eller måske fordi hjemmeholdet var lidt tilfredse. Kim Madsen lagde hårdt ud i forsøget på at få overtaget på midtbanen. Det kostede ham et gult kort efter små 5 min.
Emil Dyre kom lidt i gang på højre fløj, udfordrede godt og satte lidt pres på. Også Peter Fensholm fik sat sig igennem et par gange på venstre kant. Men Skjold forsvarede sig godt, med Jimmy Müller som afrydder i hovedspillet. De lange høje bolde frem mod Olcay var guf for Müller og kropumulige for Olcay.
93 forsøgte sig så flere gange udefra. Kim Madsen, Ole Puggaard og Olcay Senoglu forsøgte og Olcay var vel tættest på med en afslutning lige over mål efter et rigtig godt angreb. Der var spillet 20 min af halvlegen. Dan Lübbers måtte kort efter indkassere et gult kort efter en lidt hårdhændet tackling efter dommerens skøn. Emil Dyre fik sat sig igennem på højre kanten og Anders Hadberg får afsluttet. Der blev hjørnespark og Dan Lübbers var meget meget tæt på at reducere.
Hårdtarbejdende Anders Hadberg blev hevet ud til fordel for friske kræfter. Aske Krohn kom på banen og gik ind på Hadbergs plads. Kort efter kommer også Michael Jensen på banen. Han erstattede Ole Puggaard der ikke helt virkede oppe i gear.
Lige efter den halve time knækkede filmen så. Intensiteten var steget en del i anden halvleg og der havde været flere småbataljer. Under en sådan batalje gik Kim Madsen i sort og så derefter rødt. En lille hævnakt fra Madsen og så var det ud. Om det var direkte rødt eller først gult ved jeg ikke men Kim var ikke tilfreds med den kendelse og kaptajnen Nicolas Nielsen måtte dæmpe det voldsomme temperament hos den unge spiller.
Med kun 10 mand på banen blev det rigtig svært at dæmme op for de påny angrebslystne naboer. Stolpen reddede for Nicolas og 93, men kort efter bliver der dømt straffe for en batalje på kanten af feltet. Dennis Bo Mortensen scorede sikkert på straffesparket.
Olcay Senoglu blev erstattet med Martin Lundby Jensen, der overtog Olcay's plads foran, sikkert et forsøg på at bruge hans gode hovedspil i de sidste min.
Skjold fik korrekt underkendt et mål. Bolden ramte overliggeren og sprang ned for fødderne af Nicolas Drost i offside position. Drost fik dog kort efter en chance til og udnyttede den med et 0-4 resultat for 93 til følge.
|
|