navigation til > startside > program > resultater > stilling > trup > info > historie > arkiv > links > english

3. november 2002:

Halv sejr!

B.93 - HFK Sønderjylland : 1-1 (0-1)
Det uafgjorte resultat kom i hus mod et af divisionens bedre hold, og kom som følge af en god indsats af det unge 93 mandskab især i anden halvleg. En halv sejr, fordi det under de svære betingelser må give en god portion selvtillid inden efterårets sidste kamp.

93 stadig uden Dennis Mortensen og stadig med ynglinge spilleren Bairam Fetai helt i front. Fetai viste også i dag fine takter, men havde det svært mod et robust forsvar. René Tengsted startede i midterforsvaret, mens Sladan Peric var rykket frem på midten. Michael Larsen spillede en god venstreback i fraværet af den skadede Niels Madsen.

Første halvleg
stod der HFK Sønderjylland på. 93 havde også muligheder, men har en speciel evne til at spille modstanderne ind i kampen ved sløsede og upræcise afleveringer eller ditto lange udspark fra Nicolas Nielsen til en enlig angriber, der kæmper mod 4 modstandere.

Langsomt men sikkert overtog jyderne spillet og blev farligere og farligere med deres angreb. Overliggeren reddede i første omgang 93, men i det 39. minut, bliver HFK's Henrik Asmussen spillet fri i højre forsvars side og scorer mellem benene på Nicolas Nielsen.


De har prøvet det før så,

93 rystede dog hurtigt skuffelsen af sig og sluttede faktisk halvlegen bedst, med et godt pres på HFK.


Glenn Marcher var konstant udfordrende i sit spil på højrekanten.


René Tengsteds glimrende hovedstød.

I anden halvleg
fortsatte 93 presset med agressivt spil over fløjene. I sær højre fløj med Glenn Marcher var udfordrende og kom til flere rigtig gode indlæg og fik raget et par hjørnespark til sig. René Tengsted havde et glimrende hovedstød på et sådant og kun fornemt målmandsspil forhindrede en scoring. Fra midten stødte Sladan Peric flere gange med helt frem og kom til et par enkelte afslutninger.

Træner Jesper Pedersen lavede en dobbelt udskiftning med 15 minutter tilbage af kampen. Baskim Ziberi, der stadig kun momentvis viser sit potentiale, og en flittigt arbejdende Peter Rewers blev taget ud til fordel for Tem Hansen og Rami Kais, der vendte tilbage efter en længere skadesperiode.

René Tengsted, der ellers gjorde god fyldest i bageste forsvar, bliver flyttet helt frem og Sladan Peric rykker tilbage i stedet. 93 havde i denne del af kampen et overtag og det var fortjent med udligningen godt 5 minutter før tid. Et 'lucky punch' af en godt kæmpende anfører Troels Jensen, der tager chancen på en løs bold.


Anføreren bliver tiljublet af medspillerne efter sit 'lucky punch' og udligningen.

Med lidt mere held og koldblodighed kunne 93 have været løbet med alle 3 point. Der var muligheder på de sidste angreb.

Alt i alt en god indsats af 93 der må give lidt selvtillid. Glenn Marcher og Troels Jensen var de mest fremtrædende, men også Jimmy Müller må roses for stille og roligt at pille glansen af angriberne.


Der var til tider trængsel foran HFK's mål.

Holdet.
Nicolas Nielsen
Christian Brøndum, René Tengsted, Jimmy Müller, Michael Larsen
Glenn Marcher, Troels Jensen, Sladan Peric, Baskim Ziberi
Peter Rewers, Bairam Fetai.
75. min.: Ud Baskim Ziberi, ind Rami Kais
75. min.: Ud Peter Rewers, ind Tem Hansen



navigation til > startside > program > resultater > stilling > trup > info > historie > arkiv > links > english

opdateret 03-11-02 ©copyright: Erik Petersen :) rettigheder alle fotos: Erik Petersen :) www.erikpetersen.dk