|
|
Her er så truppen.
Efterårets trup er klar, her som præsenteret af direktør Thomas Olsen. Og det ser såmænd ganske spændende ud. Især den sidste tids tilgang har givet et spirende håb om en spændende og seværdig trup. Dennis Bo Mortensen fra PSV med fodboldopdragelse i bl.a. B.93 bliver spændende at følge. Nikolaj Rasmussen fra FC Aarhus, rutineret efter 150 kampe for FC, bliver der god brug for og er en klar forstærkning. Sladan Peric. Spændende at han kommer tilbage til B.93. Han fik en god del af sin grundlæggende fodboldopdragelse som lilleput, drenge og juniorspiller i B.93 inden han smuttede til KB og siden til Schalke 04. Man må gå udfra, at han har udviklet sig efter årene i en tysk storklub. Hans talent er uomtvisteligt skønt en prøvetræning i Silkeborg ikke gav kontrakt. Velkommen tilbage Sladan! Flere nye har fundet vej til truppen foruden de lige nævnte: Morten Lykke og Peter Rewers fra Fremad Amager, Christian Sørensen og Jimmy Müller fra Glostrup IF og Carsten Trier fra HIK. Fra egne rækker kommer en meget meget lovende Jonas Troest, ynglinge spiller, der spås en stor fremtid. Stærk gut.
Glenn Marcher er også ynglinge spiller og et stort talent.
|
|
Truppen Målmænd:
Nicolas Nielsen og Theis F. Rasmussen
Forsvar:
Morten Lykke, Michael Jørgensen, Jonas Troest, Sladan Peric, Niels Madsen, Jimmy Müller,
Thomas Pedersen og Michael Larsen.
Midtbane: Rami Kais, Nikolaj Rasmussen, Troels Jensen, Baskim Ziberi, René Tengstedt, Christian Brøndum, Peter Fensholm, Carsten Trier, Albert Rønning Andersson, Glenn Marcher og Peter Rewers.
Angreb:
Dennis Bo Mortensen, Christian Sørensen.
Håber snart at kunne sætte nogle ansigter på, men gå nu ned på søndag og se drengene på tæt hold og live - og tag familien og vennerne med! Sæsonkort gældende for efterårssæsonen - 8 kampe + pokal:
For medlemmer af FAN-Klubben = 350,- kr (kun mod forevisning af gyldigt medlemskort)
Ikke medlemmer = 450,- kr
Disse kort kan købes på kontoret: Ved Sporsløjfen 10, 2100 Østerbro eller ved kortindgangen i PORT 2 på Østerbro Stadion ved vores hjemmekampe.
|
|