|
|
Hvor blev 93 af?
B.93 - Kolding : 0-2 (0-1)
Der stod Kolding på det meste - og desværre i næsten alle 90 minutter. Med ganske enkle midler forstod de at holde 93 fra fadet. Først på bolden, fik fat i alt det løse og alle returbolde. B.93 spillede ballonbold - og det har nu aldrig været varemærket i 93. Det kan vi sgu ikke. I dag kunne vi heller ikke langs jorden. Desværre kunne man heller ikke se, at 93 ligesom Kolding behøver et hvert point der falder af. Der var motivation og fightervilje til forskel. Kun Thomas Knudsen viste den kampgejst der skulle have gennemsyret hele holdet. Det var altså en yderst vigtig bundkamp.  Thomas Knudsen var den eneste med rette fightervilje og klart bedste 93'er.
Der skete ikke rigtig noget foran målene. Troels Jensen havde et par forsøg men fik sig aldrig skudt ind. Baskim også en udmærket afslutning. - Men så i det 35. minut scorede Kolding til 1-0 ved Mogens Hjorth efter at have kombineret sig ubesværet igennem 93 forsvaret... Hmm!
 Thomas Knudsen igen...
|
|

Lejesvenden fra AB, Simon A. Pedersen, blev sat på banen i stedet for Troels Jensen fra 2. halvlegs start. Simon spiller foråret færdigt i 93. Velkommen tilbage Simon! Og Simon stod faktisk for to af de tre farligste forsøg. Efter 7 min. af 2. halvleg har 93 en god afslutning. Minuttet efter endnu en, da Simon header et godt indlæg lige over mål. Efter en god 93 start overtog Kolding igen initiativet og pressede 93 tilbage. Det gav muligheder for kontra angreb. Thomas Knudsen var ene mand på toppen i angrebet, omgivet af garderhøje forsvarsspillere, fodret med ballonbolde, og får ikke lov at løbe af en "med alle midler" vildt kæmpende forsvarer og en gennemgående svag dommer! Simon får en god mulighed ved midterlinien og løber fra forsvaret og fra afstand hamrer han bolden på det underste af overliggeren. Bolden springer i spil igen. Nærmere kom 93 ikke. Udskiftning af Rami Kais med Christian Brøndum efter ca 75 min. og udskiftning af Michael Knudsen med Ronny B. Pedersen efter ca 80 min. tilførte ikke noget. Det var stadig Kolding og meget passende kunne de score til 2-0 i dommerens tillægstid. Det dårligste 93 har præsteret i meget lange tider... Nu bliver det for alvor svært! Holdopstillingen:
Anders Armstrup
Morten Karlsen - Michael Knudsen - Michael Jørgensen - Niels Madsen
Dan Lübbers (anf.) - Newroz Dogan - Troels Jensen - Rami Kais
Baskim Ziberi - Thomas Knudsen
Ud/indskiftninger:
45. min. Troels Jensen ud. Simon A. Pedersen ind
73. min. Rami Kais ud. Christian Brøndum ind
80. min. Rami Kais ud. Baskim Ziberi ind
Så' det godt vi har B-Babes...

|
|